Skip to main content Skip to footer

7. oktober 2026

#YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter - invitation til gratis workshop 21.-22.11 i Køge.

 D. 21.-22. november afholder Aarhus Lydforening endnu en udgave af vores workshopserie #YouCanAlsoBeA Producer/Songwriter i Køge. En 2-dags workshop med fokus på musikproduktion og sangskrivning. Workshoppen er en mulighed for at dele viden, få hands-on erfaring, udvikle idéer og møde andre med interesse for musikproduktion og songwriting i et åbent og inkluderende miljø.

Hvis du interesserer dig for musikproduktion og songwriting, så er denne workshop for dig:

📅 21.-22. november 
🕙 Kl. 10.30–16.00 
📍 Køge Musikskole (Ved Stadion 1, 4600 Køge) 
🎟️Deltagelse er gratis inkl. frokost og snacks 
👉 Tilmelding: https://forms.gle/j4R2vvuiWS9FBx7R6 
🔗 Facebook-event: https://fb.me/e/atI4xeiJt

Workshoppen består af undervisning, praktiske sessioner og samtaler om musikproduktion og songwriting, som er særligt tilrettelagt for at give deltagerne de nødvendige kompetencer til at opbygge eller videreudvikle deres karriere samt skabe muligheder for networking. Gennem workshoppen får du mulighed for at møde mentorer og professionelle fra musikbranchen, som deler deres viden, erfaringer og ekspertise. Du får også indsigt i, hvordan man samarbejder med andre kreative, gennem co-writing og forskellige værktøjer til samarbejde. Vi kommer desuden omkring tidsstyring, hvordan man overvinder kreative blokader, og hvordan man skaber produktive rutiner og arbejdsvaner. Under workshoppen vil deltagerne sammen, udvikle idéer og præsentere dem for hinanden.

Projektet henvender sig primært til unge (16-35 år) kvinder og non-binære personer fra hele Danmark, som er interesserede i musikproduktion og songwriting, men alle er velkomne til at deltage.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Hvis du deltager fra en anden del af landet, kan du anmode om støtte til transport. 

Læs mere om ALF på vores hjemmeside www.aarhuslydforening.dk Del meget gerne invitationen med relevante personer i jeres netværk.

Workshoppen er arrangeret og kurateret af Aarhus Lydforening i samarbejde med Tuborgfondet, ROSA, Koda Kultur, Køge Musikskole og MGK Sjælland. 
Vi håber at se jer! ❤️Bedste hilsner, Aarhus Lydforening