Daniel Fladmose
Daniel Fladmose har været kompositionslærer hos MGK Sjælland siden 2017 og er en central aktør i udviklingen af danske talenter inden for komposition. De senere år har han også etableret en international praksis med elever i flere europæiske lande.
Fladmose samarbejder med etablerede danske ensembler og festivaler som Frederiksbergs Festspil og KLANG Festival, hvilket giver eleverne på MGK Sjælland en unik mulighed for at arbejde med professionelle platforme og forskellige koncertformater.
Undervisningen i klassisk komposition bygger på en solid håndværksmæssig forankring i blandt andet instrumentation, orkestrering og kontrapunkt. Instrumentationsundervisningen omfatter imiterende studier i den klassiske stil og frem til det moderne symfoniorkester. Kontrapunkt gennemgås med udgangspunkt i Fux’ lære, som Fladmose blandt andet relaterer til psykoakustiske principper.
Daniel Fladmose er uddannet komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hans musik er blevet opført af flere danske symfoniorkestre, og han har arbejdet som komponist og arrangør under Statens Kunstfonds Huskunstnerordning.
Hjemmeside: https://www.compositionteaching.com/
Hjemmeside
Underviser i:
Klassisk kompositionKontakt
E-mail: daniel@compositionteaching.com
Telefon: 31231543